Uddannelse er nøglen til fremtidens succes
23. oktober 2017
Uddannelse er afgørende, hvis vi skal sikre kommunens unge de bedste muligheder for succes i livet. Derfor er det vigtigt at der er gode muligheder for ungdomsuddannelser, og at de unge vejledes bedst muligt. Vi vil sikre lærepladser på alle områder via partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri og Dansk Industri.
Vi vil arbejde for flere videregående uddannelser som understøtter erhvervslivets behov og arbejde for at tiltrække flere studerende til Esbjerg Kommune. Samtidig vil vi arbejde for at udbygge samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet, så der kan sikres flere studiejobs. Det skal være med til at sikre, at flere unge tilvælger Esbjerg som studieby og gøre overgangen til det første job lettere.
Venstre står for:
Det nødvendige antal lærepladser via partnerskabsaftaler med Dansk Byggeri og Dansk Industri
Flere videregående uddannelser og flere studerende
Bedre samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet, herunder understøtte etablering af studierelevante praktikforløb og studiejobs
Sammen med uddannelsesinstitutioner arbejde for etablering af nye relevante uddannelser i kommunen